Det pædagogiske arbejde på Børnecenter Himmerland tager afsæt i en anerkendende, dialogbaseret, ressourcefokuseret og legende tilgang. Det pædagogiske arbejde er individualiseret, og tager udgangspunkt i det enkelte barns/unges forudsætninger og behov ud fra en mentaliserende tilgang. Dette indebærer en hverdag, der er planlagt, struktureret, rummelig, omsorgsfuld og med relations opbygning i den udstrækning det enkelte barn/unge formår.
Det betyder også, at vi i det pædagogiske arbejde søger og finder inspiration mange steder. Grundlæggende læner vi os op ad følgende tilgange, tankegange og metoder:
- Neuroaffektiv udviklingspsykologi / Neuropædagogik
- Mentalisering
- KRAP
- Den anerkendende tilgang
- Theraplay
Den neuroaffektive udviklingspsykologi er en tilgang udviklet af Susan Hart. Tilgangen laver brobygning mellem tilknytningsteori, udviklingspsykologi, traume og den seneste hjerneforskning.
Den neuroaffektive tilgang, er en tilgang, hvor der skabes personlighedsmæssige udviklingsprocesser i den enkeltes nervesystem. Tilgangen har et særligt fokus på følelsernes udviklingsniveau og på, hvordan der kan skabes følelsesmæssig udvikling hos de børn og unge, hvor små eller store traumer har forstyrret den følelsesmæssige udvikling i opvæksten.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er ligeledes et analyseredskab, der kan tydeliggøre, hvilken indsats der skal til for præcist at kunne understøtte en udviklingsproces hos det enkelte individ og det tager udgangspunkt i, at der altid skal arbejdes ‘nedefra’ med zonen for nærmeste udvikling. Hertil benyttes de neuroaffektive kompasser. Kompasserne kan bruges som et navigationsredskab til støtte for barnet/den unges personlighedsmodning, uanset alder, og behandler de udfordringer, barnet stilles over for i løbet af hjernens modning – så det udvikler sig fra at være en sansende til en følende og til sidst til en mentaliserende person.
Mentalisering handler om at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, det være sig bl.a.: følelser, tanker, behov, mål og grunde. Evnen til at mentalisere er en forudsætning for, at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Når man mentaliserer, ser man den andens perspektiv samtidig med, at man er bevidst om eget. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion.
Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliserings-evne, men mentalisering kan læres. Heraf udspringer mentaliserings baseret behandling. Mentaliserings baseret behandling har til formål at øge individets mentaliserings-evne.
På børnecenteret arbejder vi ud fra en mentaliserings baseret pædagogik, hvor pædagoger og andre professionelle bestræber sig på, at have en mentaliserende indstilling, der er præget af et ÅBENT sind. ÅBENT står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed.
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.
På børnecenteret benyttes KRAP både som en tænkning, et menneskesyn og en værktøjskasse med redskaber til at skabe et systematisk og velunderbygget pædagogisk arbejde. KRAP tager udgangspunkt i kognitive teorier, som sammen med en anerkendende tilgang og forskellige værktøjer styrker sammenhængen i det pædagogiske arbejde.
Grundtanken i KRAP er, at børn og unge uanset funktionsniveau har potentiale til at udvikle, fastholde og udnytte færdigheder gennem en systematisk udvikling af den pædagogiske indsats.
Den anerkendende tilgang:
Alle mennesker har brug for anerkendelse. Anerkendelse er en forudsætning for at børnene og de unge kan udvikle sig. Derfor vægter vi på børnecenteret den anerkendende pædagogik højt. Det betyder at vi respekterer børnene og de unges individualitet, og fastholder: at ethvert menneske er subjekt for egne oplevelser.
Med andre ord fastholder vi, at vi hver især er mennesker, som har vores egne særlige forudsætninger for at tænke, handle og føle, som vi gør. Det er væsentligt, at voksne på børnecenteret etablerer og vedligeholder en åben interesse for børnene og de unges individualitet. Ligesom voksne skal formå at rumme børnene og de unges følelser, værdier og oplevelser – også selvom de ikke ligner ens egne.
Anerkendelse forudsætter nemlig ikke enighed, men handler om, at kunne acceptere og give plads til andres virkelighed og oplevelsesverden. Børnene og de unge skal føle sig set, hørt og forstået samt opleve, at de voksne, omkring dem, kan rumme deres indre tilstande og oplevelser.
Theraplay:
Theraplay er en relations baseret legeterapi, som er interaktiv, fysisk og sjov. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien, og dens livsnerve er den sunde, afstemte interaktion mellem forældre og barn. I Theraplay betragtes her-og-nu oplevelsen i interaktionen mellem barnet og den betydningsfulde voksne som et mål i sig selv. Metoden bliver brugt til børn og unge med sociale, følelses-, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Theraplay fokuserer ikke på barnets faktiske alder, men derimod på barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Målet er at skabe tilknytning, selvregulering, tillid og skabe glæde og engagement således at barnet rustes til at kunne begå sig i mere alderssvarende sociale sammenhænge.
