[wpseo_breadcrumb]

Til Børn og Forældre

Børnecenter Himmerland er en døgninstitution for børn og unge i alderen 2 år til ca. 18 år. Det kan være meget forskelligt, hvor længe og i hvilket omfang, børn og unge bor på børnecenteret.

Det kan være svært at flytte hjemmefra, og undvære dem, som man kender. Det ved vi godt, og derfor gør vi det bedste vi kan, for at børnecenteret er et godt og trygt sted at være.

På børnecenteret støtter vi børnene og de unge i at have kontakt til forældrene, og sørger for, at forældrene er informerede om barnets hverdag. Børnene og de unge kan få besøg af forældrene, og komme hjem på besøg i weekender og ferier, efter aftale med sagsbehandler.

Vi vægter samarbejde med forældrene højt, og betragter samarbejdet som en vigtig del af vores opgave.

På disse sider kan du finde mere om dét at bo på Børnecenter Himmerland.