[wpseo_breadcrumb]

Afdelingerne

På Børnecenter Himmerland har vi tre afdelinger: Skoven, Kilden og Bakken.

Afdelingerne Skoven og Kilden fungerer begge som akut-, udrednings- og behandlingsafdelinger, og her er der plads til i alt 20 børn/unge. Bakken kan have forskellige funktioner, for eksempel kan afdelingen fungere som en ungeafdeling, hvor unge øver sig i at være mere alene, og blive mere selvstændige for eksempel i forhold til madlavning, vasketøj og andre praktiske opgaver.

Afdelingerne ligger alle i stueetagen, og hver afdeling har tv – stue, køkkenalrum samt bad- og toiletfaciliteter. Der er også adgang til skønne terrasser, hvor der er udsigt ud over vores grønne baghave, hvor der er sheltere og bålplads.

Alle børn og unge har deres eget værelse. Værelserne indrettes sammen med barnet eller den unge, så barnet kan være med til at sætte sit eget præg på værelset og gøre det hyggeligt.

Du kan læse meget mere om vores fysiske rammer og faciliteter HER